1. Juridisk ramme

Lejeaftaler i Spanien reguleres af civillovbogen (Código Civil) og lov 29/1994 om bymæssige lejemål (LAU). LAU skelner mellem:

• Permanent boligleje: Lejemål til fast bopæl
• Andet brug: Ferie-, studie- eller arbejdsformål

2. Fast boligleje

Lejemål til fast beboelse er karakteriseret ved:

• Varighed: Min. 5 år (fysisk udlejer), 7 år (juridisk)
• Automatiske forlængelser: Årlige forlængelser indtil minimum nås
• Lejeregulering: Baseret på kontrakt eller officielt prisindeks

3. Midlertidig leje

Sæsonleje (arrendamiento de temporada) anvendes ved midlertidige formål som ferie eller arbejde. Kendetegn:

• Specifikt og midlertidigt formål
• Klar tidsangivelse i kontrakten
• Ingen automatisk forlængelse

Formålet – ikke længden – afgør typen, ifølge retspraksis.

4. Ferieboliger

Ferieudlejning reguleres af regional turismelovgivning, ikke LAU. Disse boliger er:

• Fuldt møblerede og klar til brug
• Udbudt med fortjeneste for øje
• Markedsført på Airbnb m.fl.

Krav for lovlig udlejning inkluderer:

• Turistlicens
• Registrering i regionalt register
• Sikkerhed, klageformularer m.m.

Ejerforeninger kan forbyde turistudlejning, hvis det fremgår af vedtægterne (bekræftet i STS 1671/2023 og 1643/2023).

5. Skatteforhold for danskere uden bopæl

Ikke-residente danskere beskattes af lejeindtægter via IRNR:

• 19 % for EU-borgere; 24 % for andre
• Bruttoindkomst beskattes (kun EU-fradrag muligt)
• Indberetning via Modelo 210

Ikke-residente får ikke 60 % skatterabat, som residenter kan få i IRPF – en forskel flere eksperter anser som i strid med EU-retten.

6. Retspraksis

• STS 264/2025: Kun gyldigt forbud mod turistudlejning hvis vedtægterne udtrykkeligt nævner det
• STS 1671/2023 & 1643/2023: Bekræfter at ferieudlejning er erhvervsmæssig og kan begrænses i ejerforeninger