1. Indledning

Når en person med dansk statsborgerskab går bort i udlandet, opstår spørgsmålet: Hvilket land har kompetence til at behandle dødsboet? Dette afhænger af reglerne om værneting.

I denne artikel gennemgår vi reglerne i dødsboskifteloven og EU's arveretsforordning, og hvordan testamenter og lovvalg påvirker sagen.

2. Dansk værneting i arvesager

Ifølge dødsboskiftelovens § 2 kræver dansk værneting en tilknytning til Danmark

• Aktiver i Danmark (fx ejendom, bankkonti)
• Tidligere bopæl i Danmark
• Andre stærke forbindelser til landet

Arvingernes bopæl i Danmark er ikke tilstrækkeligt til at opnå dansk værneting.

3. EU's arveretsforordning

Ifølge EU-forordning 650/2012 har det land, hvor afdøde havde sædvanligt opholdssted , kompetence (artikel 4).

Undtagelse: Hvis afdøde har valgt dansk arveret i testamentet, kan arvingerne enstemmigt vælge dansk værneting (artikel 5).

4. Mulighed for dansk værneting ved udlandsbopæl

Dansk skifteret kan acceptere sagen hvis:

• Afdøde har valgt dansk arveret
• Alle arvinger er enige
• Der findes tilstrækkelig tilknytning til Danmark

Uden disse betingelser vil sagen blive behandlet i det land, hvor afdøde boede.

5. Værneting og lovvalg

Valg af dansk arveret i testamentet betyder ikke at sagen automatisk behandles i Danmark – kun at dansk ret anvendes.

Den spanske domstol kan fx anvende dansk arveret, men behandle dødsboet i Spanien.

6. Ugyldigt værnetingsvalg

Et værnetingsvalg skal følge både EU-forordningen (artikel 5) og dødsboskifteloven.

Hvis dansk værneting vælges uden tilknytning til Danmark, kan den danske skifteret afvise sagen.

I så fald behandles dødsboet i det relevante udland, men med det valgte lovvalg (fx dansk ret) hvis gyldigt.